FBI er grundstenen andre bygger ovenpå
Bygger ovenpå FBI
Vi arbejder sammen med en lang række leverandører på biblioteksområdet, da mange bibliotekstjenester og -systemer er udviklet med den Fælles Biblioteksinfrastruktur, FBI, som fundament. FBI er grundstenen, der understøtter en bred vifte af tilbud inden for bibliotekssektoren, og den er sikker i drift – hver dag, hele året.
Via et moderne og åbent API kan biblioteker og eksterne leverandører nemt og hurtigt få adgang til infrastrukturens databrønd og grundfunktioner. Og infrastrukturen videreudvikles løbende, så den altid er tidssvarende.
Bibliotekernes hjemmesider og tjenester henter både data fra infrastrukturen og funktionalitet som for eksempel anbefalinger og søgning. Det er blandt andet:
- Folkebibliotekernes hjemmesider
- Skolebibliotekernes hjemmesider
- En del fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekers hjemmesider
- En række bibliotekstjenester som Biblioteket app’en, eReolen, eReolenGo, Filmstriben med flere
Bibliotekssystemer til at administrere materialer, lånere og lån gør også brug af infrastrukturens databrønd og forskellig funktionalitet som for eksempel søgning og bestilling. Det er blandt andet:
- Det Fælles bibliotekssystem, FBS, som folke- og skolebibliotekerne bruger
- Fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekernes bibliotekssystemer
- Bibliotekernes unikke lånesamarbejde