Gå til indhold

Den åbne platform lukker

Fra den 1. januar 2025 lukker API’et Den åbne platform, og det vil ikke længere være muligt at tilgå DBC DIGITALs services via API’et.

Denne information er især relevant for udviklere.

Siden 2016 har bibliotekerne kunnet bruge Den åbne platform, DÅP, som central indgang til en række af DBC DIGITALs services.

Den åbne platform var det første centrale API, som DBC DIGITAL udviklede, og med API’et kunne bibliotekerne tilgå data og funktionalitet i den Fælles Biblioteksinfrastruktur. Men tiden er løbet fra Den åbne platform, som lukker ved årets udgang.

I 2022 udviklede vi et nyt og mere fleksibelt API. Det går under navnet FBI-API og gør det endnu nemmere for grænseflader og systemer at gøre brug af DBC DIGITALs data og services.

Både folkebibliotekernes nye hjemmesider og Bibliotek.dk benytter FBI-API. Den åbne platform har derfor i dag et meget begrænset brug, og nye systemer og grænseflader i den Fælles Biblioteksinfrastruktur bygger fremadrettet på FBI-API.

Da funktionalitet og teknologi for de to API’er ikke er ens, vil det ikke være muligt for eksterne, der benytter Den åbne platform, direkte at overgå til FBI-API.

 

Vil du vide mere om FBI-API?

FBI-API giver adgang til den Fælles Biblioteksinfrastruktur, hvilket blandt andet vil sige materialernes metadata og forskellige funktioner og services.

Få mere information og vejledning til FBI-API.

Få adgang til FBI-API ved at kontakte DBC DIGITALs kundeservice.