Vi har brugerne med hele vejen
Vores brugerorganisation giver værdifuld indsigt i brugernes arbejdsprocesser og behov og sikrer, at vi skaber de bedste løsninger.
Vi udvikler og driver en sikker og innovativ data- og it-platform, som understøtter fri og lige adgang til viden, læring og kulturelle oplevelser på tværs af biblioteker, skoler og uddannelser.
Strukturering af data, kompleks it-infrastruktur og digital sikkerhed er vores DNA. Vi er en højteknologisk data- og it-virksomhed med specialkompetencer inden for biblioteksområdet.
Vi skaber og formidler bibliografiske data og er operatør af kritisk, national data- og it-infrastruktur til landets biblioteker. Vi sikrer den danske kulturarv gennem registrering af alle danske udgivelser, og sammen med bibliotekerne arbejder vi for at gøre viden tilgængelig for alle.
Abonner på vores nyhedsbrev eller følg os på Facebook og LinkedIn
Vi har i mange år haft som kerneopgave at forsyne bibliotekerne med troværdige data og forbinde bibliotekerne med en omfattende infrastruktur. Det sker via den Fælles Biblioteksinfrastruktur, FBI, som vi udvikler, vedligeholder og driver på vegne af kommunerne og staten.
Det er en unik infrastruktur, der danner rygraden for alle folkebibliotekerne, skolebibliotekerne og fag-, forsknings- og uddannelsesbibliotekerne og giver dem et fælles digitalt udgangspunkt med stor faglig ekspertise og høj datasikkerhed. Med infrastrukturen som fundament kan biblioteker, skoler og uddannelser stille fysiske og digitale materialer til rådighed, så brugerne trygt og nemt kan søge, finde og låne materialer på tværs af bibliotekernes mange tjenester, bibliotekstyper og kommunegrænser.
Ud over infrastrukturen tilbyder vi en bred vifte af værdifulde tjenester til blandt andet skoler, uddannelser og biblioteker. Det inkluderer materialevurderinger af nye udgivelser, streamingtjenesterne Filmstriben og Børnebiffen.dk, de to læseinspirationssites Læsekompas og Buggi samt de to uundværlige kilder til viden om henholdsvis samfund og forfatterskaber Faktalink og Forfatterweb og flere andre tjenester, der understøtter læring og formidling af viden.
DBC DIGITAL er et aktieselskab, som er ejet af KL, og vores mål er at sikre, at bibliotekernes infrastruktur er pålidelig og kontinuerligt videreudvikles, så den er rustet til at imødekomme brugernes behov for at søge og tilgå information i fremtiden.
Kontakt os