Sådan udvælges materialer
For at få en materialevurdering skal et materiale være relevant for en bred målgruppe og opfylde en række kriterier.
Kriterierne er udarbejdet i samarbejde med bibliotekerne og bliver løbende revideret.
En materialevurdering er en kort, faglig vurdering af et materiale, der beskriver materialet i relation til genre, målgruppe og anvendelsesmuligheder.
Materialevurderingerne er et godt redskab, når biblioteket skal orientere sig i nye udgivelser, udvælge materialer og formidle dem til brugerne.
Med et abonnement får du adgang til alle materialevurderinger af bøger, film og elektroniske spil.
Derudover får du adgang til et nyhedsoverblik over vurderingerne. I nyhedsoverblikket kan du se materialevurderinger for det seneste år med udgangspunkt i en given uge og materialetype. Det gør det let at holde sig opdateret på nye udgivelser.
Materialevurderingerne og nyhedsoverblikket er tilgængelige via Netpunkt og sidstnævnte også på matvurd.dbc.dk.
I 2023 fik 4.920 materialer en materialevurdering
DBC DIGITAL udvælger, hvilke materialer der får en materialevurdering. Det sker på baggrund af en række kriterier, som er udarbejdet i løbende dialog med bibliotekerne, og inden for en fast økonomisk ramme. Generelt får materialer, der skønnes at være af størst interesse for folke- og skolebibliotekerne, en materialevurdering.
Materialevurderingerne er lavet af fagpersoner, som primært er bibliotekarer, der arbejder på et folkebibliotek eller skolebibliotek. Vi kalder dem lektører.
Lektørerne følger nogle retningslinjer, når de vurderer materialerne. Det sikrer, at materialevurderingerne får et ensartet udtryk, er anvendelige for bibliotekerne og lever op til en fælles standard samtidig med, at udgivelserne får en fair vurdering.
Antal indbyggere i kommunen | Folke- og skolebibliotek - pris pr. indbygger pr. år (ekskl. moms) | Folkebibliotek - pris pr. indbygger pr. år (ekskl. moms) | Skolebibliotek - pris pr. indbygger pr. år (ekskl. moms) |
---|---|---|---|
1 - 75.000 | 2,04 kr. | 1,09 kr. | 0,95 kr. |
75.001 - 150.000 | 1,88 kr. | 1,01 kr. | 0,87 kr. |
150.001 - 250.000 | 1,71 kr. | 0,92 kr. | 0,79 kr. |
250.001 - 400.000 | 1,55 kr. | 0,83 kr. | 0,72 kr. |
400.001 - | 1,45 kr. | 0,77 kr. | 0,68 kr. |
Institutionstype | STÅ-tal (studenterårsværk) | Pris pr. år (ekskl. moms) |
---|---|---|
Forsknings- og uddannelsesbiblioteker | 1 - 5.000 | 11.868 kr. |
5.001 - 10.000 | 14.836 kr. | |
10.001 - 17.500 | 22.249 kr. | |
17.501 - | 29.673 kr. | |
Fag- og specialbiblioteker | 11.868 kr. | |
Ungdomsuddannelser og private skoler | 2.240 kr. | |
Øvrige | 11.868 kr. |
I 2023 fik 4.920 bøger, film og elektroniske spil en materialevurdering.
Materialevurderingen er beskyttet af ophavsret. Det er tilladt at citere op til 10 procent af materialevurderingen i uændret form med tydelig kildeangivelse.
Efter tre måneder offentliggøres materialevurderingen på Bibliotek.dk. Derefter er det tilladt at linke til hele materialevurderingen.
En lektørudtalelse er det samme som en materialevurdering.
Tidligere blev materialevurderingen af en bog kaldt for en lektørudtalelse. Men i dag kaldes den en materialevurdering.
Kontakt kundeservice