Bibliotek.dk: Et agilt udviklingsprojekt
En agil tilgang baseret på tæt samarbejde med brugerne og regelmæssig feedback har forbedret både funktionalitet og brugeroplevelse på det nye Bibliotek.dk.
Hos DBC DIGITAL arbejder vi med en gennemprøvet og smidig agil metode, der betyder, at vi hele tiden er klar til at tilpasse os vores omverden og levere de bedst mulige løsninger.
Vi kan hurtigt ændre retning, når forandringer opstår, og vores investeringer i teknologi sørger for, at vi kan skifte kurs uden at miste momentum.
Vi kalder vores tilgang DBC DIGITAL Agile, og den er skabt til at understøtte sikker og stabil udvikling af nye løsninger uden at gå på kompromis med overblikket i længerevarende udviklingsprojekter.
Med afsæt i SCRUM og inspireret af metoder som DSDM, SAFe og Kanban sørger vi for, at vores processer er både fleksible og robuste.
Disse anerkendte rammeværk giver os mulighed for at reagere hurtigt på ændrede behov, samtidig med at vi opretholder en passende planlægningshorisont. På den måde kan vi fastsætte realistiske deadlines og priser for selv længerevarende projekter.
DBC DIGITAL Agile er bygget op omkring selvstyrende agile teams med en høj grad af autonomi. De overordnede rammer er fastlagt i metoden, men hvordan en løsning udvikles i praksis er i høj grad op til de enkelte teams. På den måde garanterer vi en effektiv udviklingstilgang.
Resultatet er løsninger af utrolig høj kvalitet med minimal risiko. DBC DIGITAL Agile garanterer, at vi leverer til aftalt tid og pris – hver gang.