Opdateret vejledning for registrering af puslespil
Bedre fysiske beskrivelser af puslespil gør det lettere for brugerne at søge og finde puslespil på bibliotekernes tjenester.
Det kan være svært at afkode, hvilke oplysninger der hører til i de enkelte delfelter i felt 300 for puslespil, som indeholder den fysiske beskrivelse af puslespillet. Derfor kan udformningen af felt 300 for puslespil variere meget i dag.
Men en mere ensartet formatering betyder blandt andet, at søgemaskiner bedre kan give relevante og præcise søgeresultater, når vi kan udpege, i hvilke felter og delfelter bestemte oplysninger findes.
Vi har derfor opdateret formateringsvejledningen for brætspil og andre spil med et ekstra eksempel på, hvordan felt 300 skal udformes for puslespil. Vi håber, at eksemplet gør det mere klart, hvilke oplysninger der hører til hvor.
En typisk udformning af felt 300 for puslespil skal se sådan ud:
300 *n 1 puslespil *a 500 brikker *b pap *c i æske 34x25x4 cm
Det vil sige:
Delfelt n: Den specifikke materialebetegnelse “1 puslespil”
Delfelt a: Omfanget, typisk i form af antal brikker “500 brikker”
Vi har samtidig rettet felt 300 i ca. 1800 fællesskabsposter for puslespil. Rettelsen betyder, at et igangværende projekt til forbedring af søgeresultater i Simple Search vil kunne finde og vise flere puslespil ved søgninger a la “puslespil 1000 brikker”, når optimeringen af søgeservicen er gennemført.