RDA: En ny standard
Biblioteksdata der passer til brugernes behov
Titlen på en bog, navnet på en filminstruktør, sproget i en opera eller udgivelsesåret for en cd. Der findes et hav af data om bibliotekernes materialer, og de skal alle registreres, så biblioteker og brugere nemt og hurtigt kan finde det, de søger.
Men tiden er løbet fra den eksisterende måde at registrere materialer på, og den skal derfor moderniseres med den nye katalogiseringsstandard RDA.
Derfor er vi gået i gang med at tilpasse datamodeller og it-systemer for at implementere RDA i den Fælles Biblioteksinfrastruktur, FBI.
RDA møntet på brugerne
RDA, som står for Resource Description and Access, er et internationalt regelsæt, der fastlægger, hvordan man registrerer bibliotekernes materialer. Alt fra bøger, lydbøger, artikler og anmeldelser til film, musik, noder og spil – uanset udgivelsesformat.
Men RDA er mere end bare en ny måde at registrere biblioteksdata på. RDA giver også mulighed for at lave nye typer af registreringer og at registrere sammenhænge materialerne imellem – noget som ikke tidligere har været muligt.
Og det er godt nyt for biblioteksbrugerne. Det betyder nemlig, at bibliotekernes materialerne kan registreres i en ny struktur, der er mere brugervenlig og afspejler brugernes behov.
I en tid hvor brugerne i højere grad søger biblioteksmaterialer online uden hjælp fra en bibliotekar, gør RDA det lettere for brugerne at finde det materiale, de er på jagt efter.
Værker øger overskueligheden
RDA har for eksempel et særligt fokus på de sammenhænge, et materiale har til andre materialer, som at en bog er del af en serie, at en film er baseret på en roman, eller at der hører en lærervejledning til en undervisningsbog.
En anden væsentlig forskel fra den gamle registreringsmetode er, at materialerne bliver samlet i såkaldte værker.
Biblioteksmaterialer udkommer ofte i flere versioner; en bog kommer både som fysisk bog, lydbog og e-bog, en film kommer på dvd, blu-ray og 4K, et computerspil kommer til Xbox, PlayStation og Nintendo. Alle disse materialer registreres enkeltvis, så det er muligt for brugerne at bestille en specifik udgave.
Men samtidig betragter brugerne en bog som værende den samme, uanset om den udkommer på tryk, digital eller i en ny udgave. Derfor bliver de enkelte udgivelser af bogen nu samlet i ét værk, så det er mere overskueligt for brugerne.
Med registreringen af værker er der desuden mange oplysninger, som man kun behøver registrere ét sted, og derfra kan man genbruge dem i registreringerne for de enkelte udgivelser. Det gør data mere ensartede og brugbare.
Meget mere om RDA
Et regelsæt er nødvendigt, fordi materialerne kan være vidt forskellige, og hvis brugere og biblioteksansatte skal kunne finde det, de har brug for, er det vigtigt, at der er konsistens og sammenhæng i data. Materialer kan også være frustrerende ens, og så er det nødvendigt, at der er tilstrækkelige og gode nok data til, at brugerne kan skelne dem fra hinanden.
Med et regelsæt i hånden er der på tværs af de danske biblioteker en fælles forståelse for, hvordan registreringerne skal udformes, så data bliver ensartede.
Samtidig har vi en lang tradition for at udveksle data med biblioteker og institutioner i udlandet, og det vil vi selvfølgelig gerne blive ved med. Med RDA deler vi regelsæt med de fleste af de lande, vi udveksler data med.
RDA er ejet af American Library Association, Canadian Federation of Library Associations og Chartered Institute of Library and Information Professionals.
Udviklingen af RDA styres af The RDA Steering Committee, RSC, som har medlemmer fra de forskellige regioner.
I Danmark er det Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for de standarder, der bliver brugt på biblioteksområdet, og det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har truffet beslutningen om at indføre RDA i Danmark.
RDA bruges i mere end 60 lande verden over. Heriblandt de lande, som vi i Danmark oftest importerer biblioteksdata fra: USA, Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland og Frankrig.
Det er forskelligt fra land til land, om RDA er blevet taget i brug i hele eller dele af bibliotekssektoren.
I enkelte lande er RDA også taget i brug på andre dele af kulturarvsområdet, som udover bibliotekerne omfatter museer og arkiver.
RDA fortæller, hvilke data om materialerne det er relevante at registrere, for at biblioteksdata lever op til de funktionelle krav på området.
De funktionelle krav til bibliotekernes data er, at data skal kunne hjælpe brugeren med at:
- fremsøge et materiale
- identificere eller genkende et materiale
- vurdere relevansen af et materiale i en bestemt situation
- tilgå materialet
- placere materialet i en kontekst ved at udforske dets relationer
Den primære forskel er, at RDA samler værker på tværs af sprog. Men derudover er de meget tilsvarende de værker, du kender fra Bibliotek.dk.
Så med RDA vil du på Bibliotek.dk fortsat blive præsenteret for ét værk pr. sprog, men hjemmesider, der skal tilgodese flersproglige brugere eller forskningsbehov, får mulighed for at præsentere sproguafhængige værker.
Den anden store forskel er, at ved at registrere værker, kan der også registreres relationer mellem værker; dette værk er en filmatisering af dette andet værk, og dette tredje værk er soundtrack til det første værk.