Gå til indhold

Datamodellering, strukturering og organisering

Vi er allerbedst til at skabe sikre data, skabe sammenhængende data og skabe værdi med data.

Data der giver værdi

Data er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver i DBC DIGITAL.

Vi producerer data. Vi høster, henter og modtager data. Vi modellerer data. Vi strukturerer, transformerer og analyserer data. Vi bruger data. Vi tilgængeliggør data. Data er vores hjerteblod, og arbejdet med data er vores kerne.

Vi skaber værdi i samfundet med sikre data. Lige adgang til fælles viden er en vigtig grundpille i det danske samfund, og vi giver alle mulighed for at søge, finde, udforske og tilgå en utrolig stor mængde viden og indhold i forskellige digitale tjenester og apps.

Vi understøtter de danske bibliotekers virke, så når du finder en bog på dit lokale bibliotek, en lydbog på eReolen, en film på Filmstriben eller en artikel på dit uddannelsessted, er det vores arbejde med data, der ligger til grund.
Line Jung Lindhard, bibliografisk konsulent

Vi skaber sammenhæng 

Vores kompetencer indenfor områderne datamodellering, strukturering og organisering er baseret på mange års erfaring med at omforme uhomogene datamængder til ensartede og anvendelige datasæt.

Vi producerer selv bibliografiske data af høj kvalitet, og håndterer data fra både de danske biblioteker og forlag og fra udenlandske indholds- og dataleverandører.

De data, vi modtager, er blevet født i forskellige systemer og skabt til forskellige formål, men hos os indgår de alle i en samlet infrastruktur og et fælles indholdsgrundlag.

Vores dataspecialister strukturerer og skaber sammenhænge mellem de forskelligartede data og sørger for, at de bliver gjort tilgængelige dels for diverse systemer og til brug på hjemmesider og i digitale tjenester.

Vi gør med andre ord data konsistente, ensartede og forståelige på en måde, der er målrettet de enkelte formål – til gavn for både systemer og mennesker.

Det har vi gjort i mere end 30 år for de danske biblioteker, og det er med til at gøre det danske biblioteksvæsen helt unikt.

Konsistente data er nøglen

Konsistens i data er afgørende, fordi det garanterer, at information er sammenhængende på tværs af systemer og processer.

Det øger pålideligheden og styrker troværdigheden af data og de systemer og tjenester, der anvender data. 

Derudover forbedrer det effektiviteten, når systemer og tjenester kan arbejde gnidningsfrit sammen, og det reducere risikoen for fejl. 

Og sidst men ikke mindst fremmer det brugervenligheden, så det er lettere for brugerne at forstå og anvende data, hvilket givet bedre brugeroplevelser.